Ledige stillinger

Holst Mouritzen søger Marketingpraktikant

Vi søger en studerende til en spændende praktikplads, hvor du vil komme til at arbejde bredt inden for kommunikation og markedsføring af bureauet. Er du derfor en stærk kommunikatør, idérig på marketingindsatser og den fødte projektleder, vil dette være den perfekte udviklingsmulighed for dig.

Din rolle som marketingpraktikant vil bl.a. indebære planlægning og eksekvering af blogindlæg og cases på hjemmesiden, planlægge og udkomme med vores nyhedsbrev, indhold på sociale medier samt koordinering af webinarer og podcasts. Dertil vil der være mulighed for at assistere på strategiprojekter og at følge vores konsulenter på de kundeopgaver, de har. 

Vi tilbyder dig altså en rolle med et stort ansvar, høj involvering og med rig mulighed for at udvikle dig og lære fra nogle af branchens bedste hoveder. 

Det er en stor fordel, hvis du er skarp til skriftlig formidling på dansk (en fordel med engelsk også) og kan lide at producere fængende tekster omend det er til casebeskrivelser eller opdateringer på LinkedIn. 

Vi ser det som en gave, at du brænder for marketing og digital kommunikation. Det er også et plus, hvis du har erfaring med WordPress, LinkedIn-annoncering eller Mailchimp, men ikke et krav.

Personligt lægger vi vægt på, at du har et højt engagement, en proaktiv tilgang til dit arbejde, samt en positiv attitude. 

Stillingen

Du har min. et år tilbage på din videregående uddannelse, hvor du formentlig studerer marketing eller kommunikation. 

Vi forventer en ugentlig arbejdstid på ca. 30 timer, med plads til fleksibilitet i forhold til dit studie og dine behov. Praktikpladsen er ulønnet.

Vores kontor ligger på adressen Ved Stranden 20, 1., 1061 København K.

Hvad vi kan tilbyde

Holst Mouritzen er et lille og relativt nystartet marketing management consultancy med store ambitioner om at være seniordrevne og anerkendt som nogle af de bedste i landet på vores felt. Vi beskæftiger os med strategiudvikling inden for marketing og branding samt strategiimplementering i marketingafdelinger. Tonen er uformel og familiær, mens ambitionerne og den faglige passion er høj.

Vi har en ambition om at balancere fritid og arbejde på en ny og anderledes måde. Vi bestræber os derfor på at være et seniordrevet konsulentbureau med højt til loftet, fladt hierarki, stor personlig frihed og en 4-dages arbejdsuge med fredagen fri.

Ansøgningsfrist

Det er en fordel, hvis du kan starte hurtigst muligt, men hvis ikke er der mulighed for opstart i august.

Send din ansøgning til rasmus@holstmouritzen.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.

Kontakt Rasmus Lund med eventuelle spørgsmål på rasmus@holstmouritzen.dk eller tlf. 26178240.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Holst Mouritzen Aps

Ved Stranden 20, 1. 
1061 København K
Danmark

CVR: 41079738

Tlf: +45 31670335

Mail:  jacob@holstmouritzen.dk

orsted-stickers-110x55-grønel-rgb

Følg os

© Holst Mouritzen 2022